Regler for snerydning i København

Som grundejer i København har du ansvar for at rydde sne og bekæmpe glat føre på en række arealer omkring din ejendom. Det konkrete ansvar afhænger især af, om ejendommen ligger ved en offentlig vej eller en privat fællesvej.

Ved en offentlig vej gælder grundejerens pligt blandt andet fortov, sti og udvendige trapper ud for ejendommen.

Ved en privat fællesvej er ansvaret mere omfattende. Her kan grundejerens ansvar omfatte hele færdselsarealet ud for ejendommen og som hovedregel gå frem til vejens midte.

For virksomheder, boligforeninger, butikker og andre større ejendomme betyder det, at vinterberedskabet bør være afklaret, inden sne og frost rammer.

Det gælder både snerydning og den løbende glatførebekæmpelse.

Ligger din ejendom ud til en offentlig vej eller sti, skal du som grundejer sørge for snerydning og glatførebekæmpelse på de fortovs- og stiarealer, der er omfattet af grundejerpligten.

Det kan blandt andet omfatte:

• fortov ud for ejendommen
• relevante stiarealer
• udvendige trapper
• trapper mellem fortov og ejendom
• relevante gangarealer omkring ejendommen

Københavns Kommunes vinter- og renholdelsesregulativ beskriver, at fortov eller sti skal ryddes i det omfang, der er nødvendigt for færdslen.

Som udgangspunkt skal der ryddes i en bredde på mindst 1,5 meter. Er fortovet eller stien smallere end 1,5 meter, skal hele bredden ryddes.

På offentlige veje kan grundejerens pligt desuden højst omfatte 10 meter af det fortovs- eller stiareal, der ligger nærmest ejendommen.

Hvad med sne og istapper fra taget?

Grundejeren skal også være opmærksom på istapper og sne på taget.

Hvis sne eller is risikerer at falde ned på vej eller sti, skal der reageres på risikoen. Indtil risikoen er fjernet, skal området afspærres forsvarligt.

For større ejendomme kan kontrol af tagkanter og områder over fortove derfor med fordel indgå som en fast del af vinterberedskabet.

Hvornår skal der ryddes sne og glatførebekæmpes?

I København skal sne ryddes snarest muligt efter snefald, og der skal reageres mod glat føre snarest muligt efter, at det er opstået.

Det betyder i praksis, at vinterberedskabet ikke bør være baseret på, at der først reageres længe efter et snefald eller efter konstateret is på adgangsarealerne.

Borger.dk beskriver som generel vejledning, at grundejere ved offentlige veje skal rydde sne og salte eller gruse mellem kl. 7.00 og 22.00. Om søndagen angives tidsrummet fra kl. 8.00 til 22.00.

Borger.dk gør samtidig opmærksom på, at de konkrete regler kan variere lokalt.

For København bør kommunens lokale regler derfor bruges som den primære reference.

For virksomheder og institutioner er det samtidig relevant at planlægge vintertjenesten efter den faktiske brug af ejendommen.

Hvis medarbejdere, leverandører eller kunder møder tidligt, kan indsatsen være nødt til at begynde tidligere for at sikre, at de kritiske arealer er klar.

På en privat fællesvej i København er grundejerens ansvar som udgangspunkt mere omfattende end ved en offentlig vej.

Københavns Kommune oplyser, at grundejeren skal snerydde og glatførebekæmpe hele færdselsarealet ud for ejendommen.

Som hovedregel går ansvaret frem til midten af kørebanen, fordi grundejeren på den modsatte side står for den anden halvdel.

Det relevante færdselsareal kan blandt andet omfatte:

• kørebane
• fortov
• cykelsti
• parkeringsarealer
• kantsten
• overkørsler og indkørsler
• udvendige trapper

Det betyder, at vinterberedskabet på en ejendom ved en privat fællesvej kan være væsentligt mere omfattende end blot at rydde fortovet.

For virksomheder og boligforeninger er det derfor vigtigt at få afklaret vejtypen, når vintertjenesten planlægges.

Er din vej offentlig eller privat fællesvej?

Det er ikke altid muligt at vurdere vejens status ud fra, hvordan den ser ud.

Københavns Kommune stiller en kortløsning til rådighed, hvor man kan undersøge, om en vej er registreret som offentlig vej, privat fællesvej eller privat vej.

Kortet er beregnet til oversigtsbrug. Hvis vejstatus har afgørende betydning for en konkret juridisk vurdering, bør de officielle oplysninger undersøges nærmere.

Hvor må sneen placeres?

I København er det ikke ligegyldigt, hvor den ryddede sne bliver placeret.

Det gældende vinter- og renholdelsesregulativ beskriver blandt andet, at sne ikke må placeres:

• foran porte og indkørsler
• ved gadehjørner
• ved fodgængerfelter
• ved andre naturlige overgangssteder
• ud for busstoppesteder på de omfattede strækninger

Områderne skal fortsat kunne benyttes.

Placeringen af sne er særlig relevant i København, hvor fortove, cykelarealer, porte, varelevering og adgangsveje ofte ligger tæt.

Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt blot at flytte sneen væk fra selve gangarealet.

For virksomheder og boligforeninger kan det være en fordel allerede inden vinteren at beslutte, hvor sneen må placeres på den enkelte ejendom.

Særlige regler ved gågader

København har en række gågader, hvor vintertjenesten adskiller sig fra forholdene på en traditionel vej med fortov.

Det gældende kommunale regulativ beskriver, at grundejere i gågadeområder står for snerydning og glatførebekæmpelse i en zone på 2,5 meter langs ejendommene.

Kommunen håndterer vintertjenesten på det resterende kommunale areal.

For butikker, restauranter og andre virksomheder i gågader er det derfor vigtigt at kende den konkrete afgrænsning omkring ejendommen.

Skal du bruge vejsalt?

Glatførebekæmpelse behøver ikke nødvendigvis at ske med almindeligt vejsalt.

Københavns Kommunes regulativ nævner blandt andet:

• vejsalt
• grus
• sand
• lignende egnede materialer

Formålet er at bekæmpe det glatte føre, så arealerne kan anvendes forsvarligt.

Der kan samtidig være områder, hvor valg af tømiddel kræver særlig opmærksomhed.

Københavns Kommune anbefaler blandt andet omtanke omkring træer og anden beplantning, hvor almindeligt vejsalt kan være belastende.

Ved planlægning af glatførebekæmpelse bør der derfor både tages hensyn til sikkerhed, belægning og omgivelser.

Hvad sker der, hvis reglerne ikke bliver overholdt?

Manglende snerydning og glatførebekæmpelse kan få både praktiske og økonomiske konsekvenser.

Københavns Kommunes vinter- og renholdelsesregulativ beskriver, at kommunen fører tilsyn med grundejerforpligtelserne.

Hvis en grundejer ikke overholder sine forpligtelser, kan kommunen i relevante situationer lade arbejdet udføre for grundejerens regning.

Derudover beskriver Borger.dk, at en person, som kommer til skade som følge af mangelfuld snerydning eller glatførebekæmpelse, kan rejse et erstatningskrav mod den ansvarlige grundejer eller myndighed.

Et erstatningskrav er ikke automatisk.

Det skal blandt andet kunne dokumenteres, at den ansvarlige har forsømt sin pligt, og at ulykken hænger sammen med forsømmelsen.

For virksomheder, ejendomsadministratorer og boligforeninger kan der derfor være en praktisk værdi i at kunne dokumentere den udførte vintertjeneste.

Senest nyt · 28. september 2026

Københavns Kommune arbejder med en revision af reglerne for vintertjeneste.

Den 28. september 2026 godkendte Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, at forvaltningen skal udarbejde forslag til ændrede retningslinjer for kommunens vintertjeneste og et ændret vinter- og renholdelsesregulativ for private grundejere.

Kommunens nuværende vinter- og renholdelsesregulativ for private grundejere stammer fra 2015.

Forslaget til de nye regler forventes efter den nuværende tidsplan forelagt Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i første halvår af 2027.

Indtil et nyt regulativ er vedtaget, er det de gældende regler og Københavns Kommunes aktuelle vejledning, der skal bruges som udgangspunkt.

Siden bør derfor opdateres, når kommunen offentliggør eller vedtager nye regler.